Projektingeniør til Logstrup Danmark
Logstrup Danmark
Kvistgård – Fuldtidsstilling
Du får kontor på Logstrups hovedkvarter i Kvistgård. Her holder vi til i lyse lokaler, og vi er blot 10 minutters gang fra Kvistgård station – samt er der gratis parkering lige ude foran døren. Vi har omkring 160 ansatte i Danmark, og vi har været i denne branche i mere end 60 år. Vi har en hyggelig og familiær omgangstone, med et godt samarbejde blandt alle afdelingerne.
Jobbeskrivelse
Vi har travlt i vores tavleafdeling i Danmark, og derfor søger vi nu en til dygtig Projektingeniør, med el-teknisk baggrund og erfaring inden for Lavspændingstavler. Projektingeniøren er nøglepersonen, der har ansvaret for et antal projekter af vekslende størrelse og kompleksitet.
Opgaverne består hovedsageligt i:
- Projektering af el-tavleanlæg
- Kontakt til kunder
- Udarbejdelse af dokumentation
- Økonomistyring
- Koordinering af egne projekter
- Tilbudsberegning
Hos Logstrup bliver du en del af et stærkt sammentømret team, hvor åbenhed, tillid og nytænkning er nøgleord. Du får her gode muligheder for at påvirke din egen arbejdsdag. Som projektingeniør får du et stort ansvar for egne projekter, samt medvirke til at gøre Logstrup til kundens foretrukne samarbejdspartner.
Du vil få ansvar for projekthåndtering inden for alle former for lavspændingstavler (MBP, PDU, MCC, MPP osv.) i alle slags erhvervs- og husbyggerier, infrastrukturprojekter og datacentre. Det stiller naturligvis krav til dine kompetencer, og du får samtidigt et stort ansvar og kan i høj grad være med til at præge Logstrups udvikling og løsninger. Du er med i hele processen fra tilbudsudformning til endelig levering, og det indebærer, at du løbende:
- Holder kontakt til og samarbejder med bygherrer, rådgivere, leverandører og evt. underentreprenører.
- Sørger for koordineringen af eksterne- og interne leverandører.
- Følger op på parametre som kvalitet, økonomi og tid.
Hvad vi forventer af dig
Uddannelse:
Du har en teknisk uddannelse som elektriker, suppleret med en uddannelse som el-installatør eller maskinmester. Har du gennemført en projektlederuddannelse, vil det være en fordel, men det er ikke et krav.
Egenskaber:
- Du er som person tillidsvækkende, kommunikerende og motiverende.
- Du er endvidere engageret, løsnings-orienteret og forstår at samarbejde på tværs af en projektorganisation.
- Som person har du en struktureret og systematisk tilgang til opgaverne og kan selv planlægge din hverdag.
- Du er serviceminded og formår at kommunikere med mennesker på alle slags niveauer.
- Du er fleksibel og har let til smil
- Du behersker Dansk og Engelsk i skrift og tale
Faglige kvalifikationer:
- Kendskab til EN/IEC 61439
- Kendskab til konstruktion af tavleanlæg
- Minimum 3-5 års erfaring inden for elinstallation og har et grundlæggende bredt kendskab til dimensionering af stærkstrømsinstallationer og styringsteknik.
- Indkøb og kalkulationsarbejde.
- Forhandlingssituationer i projekter.
- Styring af projektdeltagere.
- Erfaring fra en lignende stilling er en absolut fordel.
IT kundskaber:
Du er rutineret bruger samt har bredt kendskab til SEE Electrical, Office 365 og 2D CAD.
Lyder det som noget for dig?
Send dit CV og en kort ansøgning om hvordan du vil passe ind i rollen til Johannes Birkbo Ley på jbl@logstrup.dk
Spørgsmål kan sendes til Johannes Birkbo Ley på jbl@logstrup.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!