Logstrup Danmark
Kvistgård – Fuldtidsstilling
Du får kontor på Logstrups hovedkvarter i Kvistgård. Her holder vi til i store lyse bygninger, og vi er blot 10 minutters gang fra Kvistgård station – samt er der gratis parkering lige ude foran døren. Vi har omkring 180 ansatte i Danmark, og vi har været i denne branche i mere end 60 år. Vi har en hyggelig og familiær omgangstone, med et godt samarbejde blandt alle afdelingerne. Du kan læse mere om vores historie her.
Jobbeskrivelse
Brænder du for at udvikle og drive kvalitet, miljø og arbejdsmiljø? Så har vi en spændende stilling her.
Alle tre områder er højt prioriteret i organisationen og du vil referere til QHSE Manageren. Du bliver en del af en virksomhed i positiv vækst. Vi har et meget højt aktivitetsniveau og da vi er i gang med at optimere og udvikle vores ledelsessystemer, vil det være en fordel hvis du kender til D4 infonet, eller hurtigt kan tilegne dig redaktør-egenskaber i et nyt system.
Det er også vigtigt, at du trives med opgaver der foregår ude i produktionen, hvor du kan begå dig blandt medarbejderne, når der skal udarbejdes instruktioner, OPL eller SOP eller andet.
Kulturen i Logstrup er præget af en uformel omgangstone, hvor man taler åbent med både kollegaer og ledelsen.
Dine primære opgaver:
- Deltage i optimering og udvikling af kvalitetsstyringssystemet.
- Udvikle og vedligeholde procedurer i henhold til virksomhedens ISO 9001/14001/45001
- Behandling af afvigelser og reklamationer fra kunder i samarbejde med vores ledere, samt deltage i iværksættelse af korrigerende og forebyggende handlinger.
- Udføre interne audits i samarbejde med kvalitetschefen
- Forestå træning af medarbejderne i brug af kvalitetsledelsessystemet
Hvad vi forventer af dig
Faglige kvalifikationer:
Din baggrund er ikke så vigtig, men er du kommunikations- eller ingeniøruddannet er det en fordel. Du har erfaring med kvalitets- og miljøarbejde i produktionsvirksomhed og har evt. gennemført audits før.
- Evt. relevant uddannelse på ingeniørniveau
- Du har gennemgået et ISO9001 auditor kursus og har kendskab til ISO14001/45001
- Du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale
- Du har gode IT-færdigheder
Personlige kvalifikationer:
For at få succes i jobbet som kvalitetskoordinator er det vigtigt, at du arbejder vedholdende og struktureret med opgaverne og at du trives med at veksle mellem større projekter og de mere lavpraktiske ad hoc-opgaver, som er mindst lige så vigtige at komme i mål med. Du er desuden procesorienteret og det ligger naturligt for dig at omsætte processer til virkelighed.
Du kommer til at supportere på tværs af organisationen og du skal derfor have let ved at kommunikere og samarbejde på alle niveauer.
Lyder det som noget for dig?
Send dit CV og ansøgning til vores HR Chef, Susanne Smith via dette link.
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte QHSE Manager, Lone Nielsen på lon@logstrup.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!