Stillingsbeskrivelse: Du vil indgå i projektafdelingen, som er det team, der forestår projektafviklingen af de enkelte tavler. Opgaverne er kundespecifikke og ikke to opgaver er ens.

Dine opgaver vil være projektering af tavleprojekter, herunder dimensionering, bestykning, beregninger med mere. Tæt opfølgning på produktion og tidsplaner i samarbejde med produktionen. Andre typiske arbejdsopgaver vil være;
  • Dokumentation og beskrivelser.
  • Udarbejdelse af indkøbsspecifikationer
  • Håndtering af EU-licitationer
  • Koordinering med salgs- og tilbudsafdelingerne
   
Uddannelse: Du har en solid el-teknisk forståelse med en baggrund som elektriker, el-installatør, stærkstrømstekniker, maskinmester eller en lignende relevant erfaring.
   
Egenskaber: Vi lægger vægt på, at du er forretningsorienteret og har en kommerciel interesse i dit arbejde. Du arbejder selvstændigt og struktureret kombineret med ordenssans. Du kender til tavler og tavlekomponenter samt de relevante standarder. Det er helt naturligt for dig at følge samtlige dine projekter helt i mål.
   
Erhvervserfaring: Erfaring fra tavlebranchen er den fordel. Ny dimitterede el-installatører eller maskinmester kan ligeledes komme i betragtning.
   
Sprogkundskaber: Behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
   
IT kundskaber: Fortrolig med MS Office og AutoCad på brugerniveau. Kendskab til PC-Schmatic og SEE electrical (Caddy ++) er en fordel.
   
Løn: Gode løn- og ansættelsesforhold med bl.a. sundhedssikring m.v.
   
Du tilbydes: Du får en attraktiv og udfordrende stilling i en markedsledende virksomhed med fokus på kvalitet og teknologi. Du vil indgå i et team med 12 kompetente kolleger i et åbent, uformelt og dynamisk miljø i hovedkontoret i Kvistgård. I jobbet tilrettelægger du selv din arbejdsdag, og du har gode muligheder for personlig og faglig udvikling bl.a. ved at kunne arbejde intensivt med en eller flere store key accounts.

 

 
Submit  

 
Submit Submit Submit